På det store hav. Stedbaseret litteraturlæsning på Strandingsmuseum St. George

Abstract

Artiklen præsenterer et pilotprojekt bestående af et kvalitativt interventionsstudie, som undersøger hvad der sker i litteraturundervisningen, når man anvender stedbaseret læsning som metode. Studiets empiriske materiale består af feltnotater, lærerinterview og elev-essays. Materialet er fremstillet i forbindelse med en 8. klasses litteraturundervisningsforløb, som omfattede et besøg på et strandingsmuseum og dets geografiske lokalitet. Undervisningsforløbets overordnede formål var at bevidstgøre eleverne om litteraturens og menneskets bundethed til steder ved at tekst og sted blev sat i forbindelse med hinanden i en dobbeltrettet opmærksomhed. Forløbet blev planlagt af forfatterne og gennemført af klassens dansklærer. I analysen af det empiriske materiale undersøges det, hvornår der hos eleverne forekommer dobbeltrettet opmærksomhed på tekst-sted; hvordan den opstår, og hvad den indeholder, ved hjælp af en lukket kodning med de tre begreber: tekstopmærksomhed, stedsopmærksomhed og dobbeltrettet opmærksomhed. Pilotundersøgelsens resultater viser, at dobbeltrettet opmærksomhed hovedsageligt forekommer efter undervisningen på stedet; når læreren stilladserer den; og at der opstår flere mangefacetterede forbindelser mellem tekst og sted i elevernes læsning af teksten. Diskussionen peger på nogle nye indsigter og dimensioner, som stedbaseret læsning eventuelt kan bidrage med i skolens litteraturundervisning, og på mulige forbedringer af interventionsdesignet.

English abstract

On a wide wide sea! Place-based literature teaching in The Maritime Museum

St. George This article presents a qualitative intervention study based on grounded theory, addressing placebased reading as a subject didactical method in literature teaching. The empirical material of the study consists of field notes, a teacher interview and 16 student’s essays, produced and collected in a literature class for Danish eighth graders. This included a visit to a museum and its geographical location. The overall purpose of the literature class was to provide the students with a consciousness of human’s and literature’s interrelatedness to places by connecting text and place in a bidirectional awareness. Three research questions are posed: when does the students’ bidirectional awareness occur, what causes it, and what are its features? The empirical material is analyzed in a fixed coding with the three codes: text awareness, place awareness and bidirectional awareness. Findings reveal that bidirectional awareness primarily occurs after teaching at the place; it occurs mainly when the teacher is scaffolding it; and several divergent interrelations between text and place are seen in the students’ readings. The discussion points out some new insights and dimensions in literature teaching. Thus, the results are relevant for didactical discussions at concrete, pedagogical and philosophical levels.